EU gennemgår sine udbudsdirektiver igen
Et realitetstjek af, hvordan EU's udbudsrammeværk ser ud indefra.
Fra offentlige myndigheder til små virksomheder – de, der opererer inden for EU's udbudslandskab, har den dybeste forståelse af, hvordan systemet fungerer i praksis, og har det mest informerede perspektiv på dets ydeevne.
I maj 2025 henvendte Europa-Kommissionen sig til over 700 interessenter i hele Europa for at stille et simpelt, men afgørende spørgsmål: Hvor godt fungerer udbudsdirektiverne egentlig?
Den offentlige høring giver et værdifuldt indblik i, hvordan reglerne opleves i felten, og afslører praktiske realiteter, der ofte forbigås i politiske diskussioner. Den fanger spændingen mellem ambition og udførelse, der stadig definerer meget af offentlige udbud i dag.
For fagfolk, der arbejder med offentlige udbud, er dette ikke kun teoretisk. Disse regler former, hvordan udbud gennemføres, hvordan leverandører udvælges, og i sidste ende, hvordan værdi leveres til offentligheden. Og lige nu føler mange, at rammeværket er ude af trit med de virkelige behov.
Enkelhed og fleksibilitet virker stadig uopnåeligt
De europæiske udbudsdirektiver blev skabt for at understøtte strategiske mål som retfærdighed, gennemsigtighed og værdi. For mange fagfolk, der arbejder med dem, er fokus på at holde processen kørende. Det betyder at sikre, at udbud udarbejdes korrekt, indsendes til tiden og gennemføres i overensstemmelse med reglerne. Det handler om at styre hvert trin omhyggeligt, så tingene forbliver på sporet og leverer det, der er brug for.
Men selvom målene er klare, kan oplevelsen i felten stadig være udfordrende. Næsten halvdelen af respondenterne (49 %) sagde, at de nuværende regler ikke har gjort systemet mere fleksibelt. Endnu flere (54 %) følte, at processen ikke er enklere end før. Trods årevis af opdateringer er bureaukrati stadig en del af hverdagsrutinerne.
Alligevel bevæger tingene sig i den rigtige retning. 62 % sagde, at gennemsigtigheden er blevet bedre. Udbud er lettere at spore, og processen føles mere synlig fra begyndelse til slut.
Udbud ønsker grøn innovation
En af kerne ambitionerne med EU's udbudsreform har været at flytte offentlige udgifter mod grønnere, mere socialt ansvarlige og innovative resultater.
Lidt over halvdelen (56 %) af offentlige myndigheder siger, at reglerne hjælper med at fremme miljøvenlige indkøb og understøtter bedre valg, da 55 % mener, at de understøtter sociale mål.
Men hvis du spørger leverandørerne, skifter budskabet. Mange siger, at reglerne har ringe reel indvirkning på, hvordan de opererer. For dem presser direktiverne ikke hårdere standarder, opmuntrer til innovation eller belønner social værdi – de tilføjer blot et nyt lag af krav.
Europa-Kommissionen selv fremhævede, at 40 % af de offentlige myndigheder svarede "ved ikke", når de blev spurgt om reglernes indvirkning på innovation, et usædvanligt højt tal, der tyder på forvirring, eller måske en afkobling mellem politisk sprog og operationel klarhed.
SMV-deltagelse og enkelt bud
Måske et af de tydeligste tegn på, at processer kan forbedres, er, hvordan kontrakter tildeles. 49 % af respondenterne mener, at offentlige udbud ofte afgøres alene baseret på pris. Kun 37 % ser dette som et tegn på svag udbudspraksis. De fleste peger i stedet på dybere problemer, såsom begrænset leverandør tilgængelighed eller markedsforhold, der simpelthen ikke understøtter sund konkurrence.
Og når det kommer til konkurrence, forbedres billedet ikke meget. Omkring en tredjedel af respondenterne mener, at der simpelthen ikke er nok, men det er uklart, om situationen forbedres eller ej.
Det, der bekymrer mange leverandører, er, at systemet fortsætter med at prioritere den laveste pris frem for alt andet. Denne bekymring er især stærk blandt virksomheder og branchegrupper, der føler, at andre faktorer, som bæredygtighed, leveringskvalitet eller social værdi, skubbes til side.
Et andet problem er manglen på tilbudsgivere. 29 % af interessenterne siger, at hyppigheden af udbud med én tilbudsgiver er for høj. For mange udløser dette advarselsflag. Uanset om det skyldes markedsstørrelse, hvordan udbud er udformet, eller hvordan muligheder deles, er resultatet det samme: begrænsede muligheder, ringe konkurrencepres og ingen garanti for, at det bedste tilbud vælges.
Digitale værktøjer letter udbud
Digitale værktøjer begynder at gøre en reel forskel. Der er mindre administration at håndtere, og tingene bevæger sig lidt hurtigere. Blandt offentlige købere siger 42 %, at digitaliseringen har reduceret deres administrative byrde, og 34 % siger, at det har hjulpet med at sætte fart på tingene.
Vigtigere er det, at det hjælper købere med at holde sig på sporet. Når alt gøres ét sted, fra planlægning, indsendelse, tildeling, kontraktopfølgning og leverandørstyring, er det lettere at overholde regler og være konsekvent. Digitale værktøjer skaber en klar vej, hvilket gør det lettere at følge regler, føre optegnelser og være gennemsigtig på hvert trin.
Det bringer også struktur ind i det daglige arbejde. Når processer er standardiserede, behøver teams ikke at genopfinde den dybe tallerken hver gang. Det sparer tid og frustration.
Og mens købere mærker effekten, ser leverandører den største forskel, ifølge EU's høringsresultater. 57 % af leverandørerne siger, at digitaliseringen har hjulpet med at skære ned på deres papirarbejde, og over halvdelen siger, at det sætter fart på processen.
Konklusion
EU's udbudsregelbog blev bygget til at tjene store mål, som retfærdighed, gennemsigtighed, konkurrence og innovation. Men denne høring viser, hvad der sker, når regler møder virkeligheden. For mange fagfolk føles systemet stadig for stift, for langsomt og for kompliceret. Enkelhed og fleksibilitet forbliver uopnåeligt, og strategiske ambitioner som grøn innovation og leverandørmangfold går ofte tabt i processen.
Samtidig er feedbacken ikke udelukkende negativ. Digitaliseringen gør det daglige arbejde lettere. Gennemsigtigheden er blevet bedre. Og der er en fælles fornemmelse af, at med de rette opdateringer kan rammeværket levere på sine løfter.
Men reel forbedring kommer fra at lytte til de mennesker, der udfører arbejdet – dem, der udarbejder udbud, styrer tidslinjer, sammenligner tilbud og holder kontrakter kørende. Deres budskab er klart: Gør systemet lettere at bruge, mere praktisk i hverdagen og bedre tilpasset de resultater, der betyder mest.